tirsdag den 6. november 2012

Bruder David om basisindkomst



"Udfør ethvert hverv som om du havde 1000 år tilbage at færdiggøre det i, men samtidig som om du allerede skulle dø i dag".

Bruder David (David Steindl-Rast) taler i det her interview bl.a. om, at vi skal spørge os selv, hvad der i løbet af en dag får os til at føle os mest levende. Det er det rum vi skal være i, og når vi er der, er den spontane følelse, der opstår, taknemmelighed, og netop det er døren til både spiritualitet og et lykkeligere liv. 
virkeligheden er dette blot en maske, en persona, hvorimod kernen i os, er vores "selv", der manifesterer sig som en følelse eller forståelse af forbundethed med

Han afviser enhver forestilling om, at vi er isolerede, "self-made", individer - jeg-eksistenser - som i evig konkurrence med hinanden - og i frygt for ikke at have nok til os selv - gestalter vores tilværelse mere eller mindre uafhængigt af andre. Iandre levende væsener. Jeg'et er bundet til tiden - fortiden eller fremtiden - og lever derfor i konstant uvished om sin egen eksistens. Selvet lever til gengæld i nuet og har altid 'nok'. 

Ifølge Bruder David, og her citerer han Augustin, er alt i livet en nådegave, og hvis man ser det i det lys, og i forståelse af, at vi er vores selv og ikke vores ego, men forbundet, giver ubetinget basisindkomst utrolig god mening. Det er det økonomiske svar på en eksistentiel erkendelse af, at vi er vævet ind i hinandens liv, og at ingen har gjort sig "fortjent" til det, de ejer. Det er den samfundsmæssige afspejling af en spirituel virkelighed, hvis essens er udmyghed.



Ingen kommentarer: