Det umulige sker hele tiden

onsdag den 6. november 2013

Crowdfunding Ubetinget Basisindkomst

onsdag den 30. oktober 2013

Uffe Elbæk om basisindkomst

Uffe Elbæk har i et opslag på Facebook tilkendegivet i hvert fald en vis sympati for idéen om en ubetinget basisindkomst. Han citerer fra BIEN Danmarks hjemmeside en række argumenter for forslaget og henviser også til en vigtig begivenhed i nærmeste fremtid, seminaret med Philippe Van Parijs, som finder sted d. 1.-2. november i København. Nærmere information om seminaret her og her


mandag den 28. oktober 2013

Film og symposium om basisindkomst i Cinemateket


Lørdag den 2. november kl. 12.15-16.00 er der fokus på konceptet basisindkomst arrangeret af Cinemateket, BIEN Danmark og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

"En indkomst er som luft under vingerne." Disse ord indleder dagens film og anslår dens gennemgående tema, at reel frihed bygger på et fundament af reel økonomisk tryghed. Kunne man forestille sig, at det blev en menneskeret med en sådan grundtryghed i form af en ubetinget basisindkomst?
Dagens hovedgæst er den belgiske filosof og samfundsforsker Philippe Van Parijs, der er en grundlæggerne af Basic Income Earth Network (BIEN), og som har skrevet et af hovedværkerne i den politisk filosofiske litteratur om basisindkomst, ”Real Freedom for All” (1995). Van Parijs mener, at det ikke er nok at interessere sig for den negative frihed, friheden fra tvang og undertrykkelse. For at friheden kan blive reel, må mennesker have materielle ressourcer. Derfor bør staten yde alle borgere i samfundet en ubetinget basisindkomst (UBI) uden krav om modydelse f.eks. I form af arbejde for at sikre reel frihed for alle, en form for positiv frihed.
Kl. 12.15 er der velkomst og præsentation af det europæiske borgerinitiativ til basisindkomst ved Erik Christensen, BIEN (Basic Income Earth Network) Danmark. Herefter introducerer Philippe Van Parijs, professor i filosofi og politisk økonomi ved Université catholique de Louvain i Belgien, det filmiske essay 'Basisindkomst - en kulturel bevægelse' ('Grundeinkommen – ein Kulturimpuls') af Daniel Häni og Enno Schmidt. Filmen vises med danske undertekster.
Kl. 14.15 er der filosofisk symposium i Asta Bar under overskriften: Basic Income and Social Justice. Philippe Van Parijs har som opponenter Robert van der Veen, Adjungeret professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Søren Midtgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Moderator: Erik Christensen, BIEN Danmark.
OM BIEN
Borgerlønsbevægelsen er en tværpolitisk bevægelse, som arbejder for indførelse af basisindkomst/borgerløn i Danmark (læs mere på basisindkomst.dk). Den kalder sig også BIEN Danmark, idet den er medlem af det verdensomspændende netværk Basic Income Earth Network (BIEN) , der er en sammenslutning af forskere og sociale bevægelser, der arbejder for gennemførelsen af en ubetinget basisindkomst.
Arrangeret i samarbejde med Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Billetbestilling her

Seminar med Philippe Van Parijs på CEP

Professor Philippe Van Parijs from the Université catholique de Louvain is visiting the Centre for European Politics on the 1. November 2013. Here he will give the lecture: "No Euro-zone without a EU-dividend".
Philippe Van Parijs' point of view is that if the EU is to survive in the future it is necessary to create transnational transaction mechanisms within the EU. However, in the present time it is difficult to imagine that the nation states will hand over the right to impose taxes and the right to distribute transfer payments to the EU authorities. It is not realistic to imagine the creation of an entire new bureaucratic machine which can harmonize the different types of European welfare states. 
Professor Van Parijs suggests that it is more realistic to imagine the creation of a EU-dividend which can pay the EU citizens unconditionally. A EU-dividend would be fairly easy to create and manage. However, first and foremost it would be possible to finance the EU-dividend through value added taxes (VAT) where a percentage of the VAT from every member state was transferred to the EU to finance the EU-dividend. The EU-dividend would thus replace the present systems of discounts on taxation and transfers. Also it would create a common minimum level of income. A common minimum level of income could be the starting point of a common base level of income high enough to prevent poverty and make it possible for all citizens to take an active part in society.
There is thus a lot of benefits with a EU-dividend. It would be an important solidary stabilisation mechanism for the entire Euro zone. Also it would be a simple, transparent and an unbureaucratic transfer mechanism and it would imply that all EU citizens would gain a direct relation and interest in the EU institutions.
Following Professor Van Parijs' lecture there will be a debate with Professor Ben Rosamond (CEP), Professor Emeritus Niels I, Meyer (DTU) and freelance journalist Kenneth Haar.
Time: 2-4pm, 1. November 2013
Venue: Room 35.01.06., Building 35, CSS, University of Copenhagen, Øster Farimagsgade 5.
Registration: The lecture is open to all, but registration is necessary. You can follow through to registration here.
Language: The lecture and debate will be held in English.

torsdag den 27. juni 2013

Arbejdsparadigmet

Fin artikel i The Guardian om det paradoksale ved at vi arbejder som aldrig før, selv om maskiner og robotter har overtaget så stor en del af tidligere tiders slid og slæb.

mandag den 25. marts 2013

Noget for noget eller noget for intet?

Borgerløn, basisindkomst, eller hvad vi ellers vælger at kalde det, et tværpolitisk projekt. Der er lige så gode grunde til at gå ind for borgerløn, hvis man er borgerlig-liberal, som hvis man er socialistisk indstillet. Der vil måske bare være forskelle i den konkrete udformning af forslaget. En anden ting, der heller ikke er uvæsentlig at påpege er, at det en løsning for alle, hvad enten man er i ordinært job, er selvstændig eller står uden for arbejdsmarkedet. Alle vil have gavn af det, fordi basisindkomst rummer både fleksibilitet og tryghed. Det er den ultimative frihed, så vidt samfundet kan tilbyde den. Den indre ufrihed må vi stadig slås med. Og det er den ultimative tryghed, igen, det er kun rammerne, resten er et livslangt projekt. Ordet eksistensangst er tvetydigt, og vi kan kun lindre den ene del, men det er vi til gengæld som samfund også forpligtet på. Det er det, der menes med solidaritet. Ægte solidaritet er ikke et noget for noget, men et noget for intet.

onsdag den 20. marts 2013

Nyttejob - Newspeak?

Seneste berigelse til Newspeak-ordbogen må vel være 'nyttejob'. For som hos salige Orwell er der vendt en smule op og ned på tingene, men naturligvis, som altid, i den gode sags tjeneste. Her er det ikke Propagandaministeriet, der bliver til Ministeriet for Sandhed, men job, der egentlig ikke er brug for, som bliver nyttejob, for hvis der var brug for dem, havde man vel for længst ansat folk til dem på helt normale betingelser. Altså må det være unyttige job og at regne for beskæftigelsesterapi eller bodsøvelser for de eskkommunikerede, mens de for de initierede, den sande menighed, som varetager de i egentligste forstand nyttige job, der ganske vist bare kaldes job, kan tjene til skræk og advarsel.

mandag den 11. marts 2013

En borgerlønsdebat?

I dagens P1 Debat kommer to af deltagerne, Thomas Blachman, musiker og X Factor-dommer, og Dennis Kristensen, formand for FOA, så tæt på at udvikle en idé om borgerløn at man kan undre sig over at de ikke tager skridtet fuldt ud.

Dennis Kristensen siger noget i retning af: 'Vi har da organiseret os underligt, altså ved at vi enten skal betale for at folk holder sig væk eller at de er på fuld tid'. Og han afslutter med at sige at det afgørende for ham og hans medlemmer er om man kan 'forsørge sig og sine' (et citat fra Grundloven). Det lyder faktisk som om han mener at det er ligegyldigt hvor pengene kommer fra, så længe folk har nok, med andre ord, det vil være i orden at fordele arbejdet, så alle arbejder mindre, men med en kompensation fra staten, og den kunne sagtens være i form af borgerløn.

Flere andre af hans udtalelser er ligefrem snublende nær en fuldt udviklet plan om borgerløn, og han tager endda selv ordet i sin mund. Løseligt citeret anvender han udtryk som at 'det er en forudsætning at vi får en mere ligelig indkomstfordeling' og 'den grundlæggende eksistens skal være på plads', vi er 'arbejdsfikserede, og det levner ikke plads for kreativitet osv.', og endelig at 'vi bliver nødt til at tænke noget der ligner halvvejs borgerløn ind i det'.

Blachman er ligeledes på sporet af borgerløn, uden dog at ville sige det eksplicit. Der er ikke som sådan noget epokegørende i Blachmans udtalelser. Han er et levende eksempel på at en taler kan brænde igennem, ikke så meget ved det originale i budskabet, som ved den form det leveres i. Hans form er en slags 'stream of consciousness' der af til glimrer ved et par fine formuleringer og andre gange bliver til rent nonsens. Jeg har gjort mig den ulejlighed at transkribere et par højdepunkter i hans udtalelser, og som man kan se, er hans hovedbudskab ikke som sådan en firedages arbejdsuge, men at folk får tid til at være mere kreative, være noget for hinanden og mærke sig selv. Det er der mange andre der har sagt, men det er selvfølgelig godt at han siger det. Firedages arbejdsugen løser naturligvis ikke noget i sig selv, for så var folk allerede blevet mere visionære og alt det han efterlyser da vi gik fra en seks- til en femdages arbejdsuge. Her er et uddrag i direkte transkription:

Den dag du ikke arbejder, skal du alligevel betale halvdelen af din løn i skat, så må der være en form for statskompensation (red.: det kunne være et andet ord for borgerløn), idet man opfinder en form for statsgaranteret fridag til individet, så individet kan gå ud og lade sig inspirere og inspirere sin kone og sine børn, så vi ikke skal købe udefra kommende luksus, men kan få en egen dialog, der genererer et menneske, der bliver til et menneske, fordi vi får tid til at være et menneske....al den understøttelse, der ikke skal udbetales, de følgesygdomme af stress og meningstab osv. osv., det er en kæmpe besparelse, men det vigtigste er: Vi skaber verdens mest visionære samfund....og den knap der forløser det vildeste samfund, det solidariske samfund, Socialdemokratiet version 2, men det kræver hjerne, det kræver en helt speciel form for visionær tænkning. Vi er gået til grunde i en højtuddannet visionsløshed, jeg kæmper for den ufaglærte sandhed, elektrikeren nede på hjørnet, der kan sense tiden...

Som man kan se, der er mening i galskaben, selv om udtalelser som 'jeg kæmper for den ufaglærte sandhed, elektrikeren nede på hjørnet' dybest set er noget sludder, for elektrikeren er faglært, og folk bliver i øvrigt nok ikke bedre til at sense tiden ved at være ufaglærte, det er i hvert fald ikke min erfaring, men det han mener er selvfølgelig at den iboende sensitivitet som ethvert menneske ejer, men som drukner i stress og meningstab pga. en forskruet samfundsindretning, den kan få plads hvis vi indretter os anderledes, naturligvis ikke kun ved at fjerne en arbejdsdag, men ved en mere grundlæggende reform. En sådan reform kunne meget vel være en ubetinget basisindkomst eller borgerløn.

fredag den 18. januar 2013

Den befriende forargelse

Det siges, at der ikke er noget mere styrkende for sjæl og legeme end en gedigen forargelse. Hvis man skal tro det, må den danske befolkning være ved fortræffeligt helbred, for den ene forargelse synes at overtage den anden i en lind strøm, godt hjulpet på vej af en samvittighedsfuld dagspresse. Gang på gang bliver de danske sind sat i det mest frydefulde og boblende kog, som gør godt ud i alle lemmer.

En god forargelse kræver dog som minimum en værdig sag, helst et rigtig modbydeligt objekt, som den retfærdige harme kan skylle ned over. Derfor er det så fantastisk, at vi aldrig løber tør for forargelige individer, det være sig kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse eller senest sociale bedragere. Hvor frastødende de end er, ville det dog være langt værre, om de ikke fandtes, for hvor skulle forargelsen med alle dens fortræffelige egenskaber så søge hen? En hjemløs forargelse, måske endda en forargelse, som vender blikket indad, er en uhyggelig tanke, da det kunne lede til både udmarvende selvransagelse og måske endda neuroser og livskriser.

Derfor, da danskernes velbefindende ligger mig meget på sinde - jeg er også selv dansker - vil jeg foreslå, at man indfører det mest forargelige af alle systemer. Det er et system, som med sikkerhed ville blive lagt for had fra dag ét, da det vil ophøje hele idéen om at få noget for ingenting til lov, og det vil således sikre forargelsen på et helt andet niveau end den nuværende lappeløsning, hvor det trods alt kun er en begrænset del af befolkningen, som er arbejdsløse eller sociale bedragere. Med det system, jeg foreslår indført, vil alle borgere kunne gøres til genstand for forargelse, en noget nær ideel situation må man sige, hvis man ser bort fra, at forargelsen også rammer en selv.

Dette forkætrede system går under navnet borgerløn, en ubetinget og universel grundydelse eller basisindkomst til alle borgere i samfundet, uden noget som helst krav om modydelse og endda uden modregning, hvis man tjener noget ved siden af. Det er da forargeligt! Jeg tror faktisk, det vil kunne holde forargelsen i live et godt stykke tid, og det har derfor min varmeste anbefaling.